ClixSense anmeldelse

På denne side kan du læse en anmeldelse af ClixSense og få gode råd til siden. Så hvis du vil vide om siden er noget for dig, så læs med nedenfor.

Hvad er ClixSense, og hvad kan jeg få ud af at tilmelde mig?

ClixSense er en god mulighed for at tjene penge online på din mening. Efter at have testet siden flere måneder, har det vist sig af det pt. er den bedste mulighed for indtægt ud af alle de sider jeg har testet. Der er for det meste flere daglige undersøgelser du kan deltage i. Derudover er der en række andre muligheder for indtjening som f.eks. at se små reklamer, downloade apps på din mobil, deltage i det gratis “ClixGrid” lotteri med 30 chancer hver dag, og så har du mulighed for en ekstra bonus hvis du har en vis aktivitet om dagen. Du kan se en video nedenfor, som kort giver en introduktion til disse muligheder, så du nemt kan komme igang. Selve siden er på engelsk, men undersøgelser du får, er på dansk.

Besøg ClixSense

Hvad er belønningen hos ClixSense?

Du optjener dollars, du kan få udbetalt via PayPal. Du kan få udbetalt allerede når du har optjent $8, hvilket kan opnås ret hurtigt. Belønningerne er generelt ret gode i forhold til tidsforbrug. Når du har lavet en undersøgelse, kan du for det meste se pengene på din ClixSense konto med det samme – enkelte undersøgelser (dem der giver ekstra høj belønning) skal først godkendes, men disse undersøgelser er markeret med et lille rød flag, så du ved hvilke det er.

Ved nogle af de ekstra muligheder der er for at tjene penge som f.eks. at downloade apps, optjener man det der kaldes Clixcents – det er det samme som cents i dollar, så hvis der står du optjener 100 clixcents, svarer det til $1 – nogle gange går der 5-10 minutter før disse kan ses på din ClixSense konto.

Når du har bedt om udbetaling til PayPal, går der 4-5 dage før pengene er på din konto.

Hvordan bruger jeg ClixSense?

Få en hurtig introduktion til ClixSense og hvordan du bruge siden i nedenstående korte video, så du nemt og hurtigt kan komme igang med at tjene penge på siden.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Tilmelding til ClixSense er hurtigt og nemt. Klik blot på nedenstående “Tilmeld dig” knap, og du kommer så til ClixSense side, hvor du skal udfylde en kort tilmelding og så kan du komme igang. Første gang du logger ind, skal du opdatere din profil med lidt info om dig selv, men dette tager kun ca. 5 minutter.

Hvordan opfylder jeg den daglige aktivitetsbonus på ClixSense?

På ClixSense har du mulighed for hver dag at få en ekstra bonus (som er en hvis procentdel af det du har tjent den dag) ved at have en vis aktivitet. Ved første øjekast kan det måske være en smule forvirrende hvad der skal gøres, men det er ret nemt, når du man lige har sat sig ind i det og bare tager det et skridt ad gangen. Så derfor vil jeg herunder forklarer hvad aktivitetsbonussen er, og hvordan du opfylder den.

Når du klikker på dit brugernavn får du en oversigt over din aktivitet den pågældende dag som ser sådan ud:

Når disse punkter er opfyldt (dvs. der er et grønt flueben), får du din daglige bonus (5% af dagens indtjening). Hvis du desuden opfylder kravene til ClixAddon får du yderligere 1% og hvis du har gjort dette 3 dage i streg får du endnu 1%. Jeg vil herunder gennemgå hvert enkelt punkt og hvad du skal gøre:

  • View PTC Ads: Du skal klikke på minimum 6 reklamer og se dem. Du finder dem ved at klikke på fanebladet “View ads” når du er logget ind. Det tager ml. 3-60 sekunder pr. reklame.
  • ClixGrid Game: Der er et slags lotteri, hvor du skal klikke på et billede og se en 10 sekunders reklame minimum 20 gange. Hver gang du har set en reklame får du med det samme af vide om du har vundet. Det er ikke ofte man vinder, men ved fra personlig erfaring at det er muligt at vinde lidt ekstra penge der.
  • Complete tasks + offers: Disse to punker kan opfyldes på forskellige måder, da tilgængeligheden af opgaver eller offers/undersøgelser er forskellig fra land til land, så på denne måde kan man kombinere det, så alle har mulighed for at opfylde kravene til en bonus. Du kan opfylde disse to punkter på en af følgende måder (Det er kun nødvendigt at opfylde 1 af nedenstående punkter):
    • Lav 10 opgaver gennem Crowdflower. Detter er små opgaver som du får betaling. Dog er det sjældent der er 10 tilgængelige opgaver i løbet af en dag.
    • Lav mindst 2 undersøgelser (surveys) eller offers (offers kan du se mere om hvor du kan finde i ovenstående video, men det kan f.eks. være at downloade en app).
    • Lav 5 Crowdflower opgaver + 1 undersøgelse eller offer.
  • Visit the forum: Besøg blot en enkelt side på ClixSense forum. Du behøver ikke skrive noget eller andet, men skal blot besøge en side.

ClixAddon: Derudover kan du som nævnt tjene ekstra ved at have ClixAddon. Det er en app som du kan indstallere i din browser. Den gør, at du får besked når du er online, når der er en ny undersøgelse eller ligende. Når du har denne funktion aktiveret 1 time på en dag hvor du har opfyldt den daglige aktivitetsbonus, får du yderligere 1% i bonus.

Activity Bonus: Når du har haft opfyldt overstående krav i 3 dage i streg, får du yderligere 1% i bonus.

Hvad er tidsforbruget ved at tjene penge hos ClixSense?

Tidsforbruget afhænger meget af dig selv, og hvor meget du ønsker at tjene på siden. Generelt er belønningerne for undersøgelserne ret gode i forhold til tidsforbrug. Men der er også en lang række andre muligheder for at tjene lidt ekstra. Reklamerne man kan tjene penge på at se, tager mellem 3 sek. – 2 min. afhængigt af belønningen for dem.

Du får dog ikke ret høj belønning for at se disse reklamer, men det kan alligevel betale sig, da du ved at se kun 6 af dem om dagen opfylder et af kravene til den daglige aktivitetsbonus, som vil give dig ekstra indtjening.

Gode råd til ClixSense:

Besøg eventuelt siden flere gange dagligt. Der kommer og forsvinder hele tiden nye undersøgelser, så hvis du har tid, så tjek en gang imellem.

Hvis der ikke umiddelbart ser ud til at være nogle undersøgelser du kan deltage i, kan der godt være det alligevel. Når du klikker på “surveys” er der nogle links du kan klikke på, og af og til er der mulighed for at deltage i en undersøgelse, selv om det ikke ser sådan ud. Så bare klik og tjek – selv har jeg ofte på den måde taget undersøgelser via det link der er til Yougov.

Lad dig ikke forvirre af de mange muligheder der er på siden. Hvis du blot ønsker at deltage i undersøgelser og ikke andet, klikker du bare på “surveys” og tage undersøgelser og glemmer alt andet på siden.

Selv om det at tjene penge på at se reklamer ikke giver så stor indtægt, kan det være en god ide at gøre. Det er ikke noget der står officielt på deres side, men jeg har lagt mærke til, at hvis der ikke er nogle af de reklamer der giver større indtægt tilgængelig eller ingen undersøgelser, så er det ofte, at de bliver tilgængelig efter man har set nogle enkelte af de korte reklamer.